HR Konsulentopgaver

Igennem min mangeårige karriere, har jeg udviklet kompetencer indenfor specifikke HR områder, som jeg kan tilbyde min ekspertise indenfor.

Jeg kan bidrage med indsigt og viden både fra den humanitære verden samt fra den private sektor,  og mine kompetencer spænder vidt fra det administrative til det strategiske.

Rekruttering kan være passioneret og sjovt!

Jeg har over 17 års erfaring med rekruttering, både nationalt og internationalt, og tilbyder min ekspertise i hele processen, eller kun i enkelte dele i processen, hvis dette behøves.

Hvis I ønsker én til at skrive jobopslag, screene CV’s og indhente referencer, kan jeg godt tilbyde dette – jeg vil meget hellere hjælpe jer med at gøre tingene anderledes, hvis I har lyst til at prøve noget nyt, der virker. At finde den rigtige kandidat er der mange metoder til, og det er her passionen og glæden kommer ind.

Tænk hvis I gjorde tingene lidt anderledes, hvis I ansatte den rigtige person(lighed) og ikke så meget efter om CV’et eller uddannelsen og al erfaringen lige passer 100%. Vi er hele mennesker når vi går på arbejde, og det er en skam og fejl kun at kigge på de hårde facts når I skal ansætte – for ikke at tale om hvor dyre fejlrekrutteringer er, både på bundlinien og ikke at forglemme for medarbejderne.

Hyr langsomt, fyr hurtigt!

I skal tage jer god tid til at rekruttere, det betaler sig i længden, og det kan jeg hjælpe jer med.

Jeg kan tilbyde hjælp til at tiltrække det rigtige potentiale, udvide professionelle netværk og lave kompetence baseret rekruttering. Jeg har en kæmpe værktøjskasse med øvelser og tests der gør at I får set kandidaterne med nye øjne og giver jer muligheden for at inddrage jer selv, kommende ledere og kollegaer i rekrutteringsprocessen. Det er nemlig vigtigt, at I deltager og ikke lader en konsulent og én leder bestemme – oftest ved de kommende kollegaer, projektmedlemmer eller kunder hvilke kompetencer og personlighedstræk der er mest brug for, da de jo sidder med udfordringerne lige foran sig.

Hos mig får I en rekrutteringsproces der er nytænkende, nyskabende, passioneret og hvem skulle have troet, sjov. Rekruttering skal ikke være en grå, kedelig og ressourcedrænende proces, hvis I ønsker at tiltrække det rigtige potentiale, for det mærker kandidaterne også. Jeg kan facilitere en proces hvor både ansætter og kandidater ender ud med at synes at det har været en god og lærerig proces – og det går de ud og fortæller videre i deres netværk og dermed kan vi tiltrække endnu mere potentiale.

Desværre sker der fejlrekrutteringer engang imellem, og jeg kan tilbyde at assistere ved exit samtaler og facilitere new placement forløb. For som ved rekruttering, kan et exit forløb godt forløbe positivt – og der er muligheder i at selv en fyret medarbejder kan være kulturbærer for virksomheden, når vedkommende har haft et godt exit forløb.

Kontakt mig endelig for en nærmere gennemgang af de forskellige rekrutteringsprocesser jeg kan tilbyde, de kan tilpasses alle behov og niveauer, med et smil og med en sikkerhed for at den rigtige kandidat får lov til at vise sit bedste.

I en stor del af min professionelle HR karriere har jeg arbejdet med og selv været en aktiv del af forandringsprocesser, lige fra min tid i SAS, hvor det handlede om at indtjeningsoptimere, til Læger uden Grænser, hvor hver ny mission var én lang forandringsproces, og det handlede om at få alle med.

Dette har givet mig en unik ekspertise i at identificere forventningsbehov, klarlægge arbejdsprocesser og implementere forandringsprocessen med fokus på at få de enkelte medarbejdere med og sammen som team. Men også at identificere medarbejdere som enten ikke ønsker at være med i forandringen, ikke kan eller simpelthen ønsker at komme videre i deres arbejdsliv. Her kommer min erfaring som jobmentor i spil, og jeg kan i forandringsprocessen være med til at hjælpe medarbejdere eller ledere videre.

For at en forandringsproces overhovedet kan komme igang, skal ledelsen også være klædt ordenligt på, således at der er opbakning og forståelse for, hvordan det skal foregå, og at det kan køre som en god proces. Således tilbyder jeg også skræddersyede forløb for ledelsen, så de er forberedte på og bakker op om processen, inden den implementeres i organisationen.

Igennem min professionelle karriere har jeg boet, arbejdet, superviseret og rekrutteret i Afrika. Dette har givet mig en unik indsigt i de forskellige kulturer, arbejdsmetoder, virksomhedsopbygning og ikke mindst et stort professionelt netværk.

Hvis I står overfor den spændende opgave at starte op i Afrika, eller I tænker på det, kan jeg hjælpe jer med at komme rigtigt fra start.

Én af de vigtigste ting, før I tager det store spring, er forberedelse og så endnu mere forberedelse. Jeg kan ikke pointere for meget, hvor vigtigt det er at have en forståelse for markedet, kunderne og kulturen, da det er helt andre faktorer i de enkelte lande, der afgør, om I får success eller ej. I forberedelsen er det også afgørende at identificere de passende samarbejdspartnere i god tid, og tage sig tiden til at besøge dem, afklare forventninger og være så sikker som muligt på, at de kan levere det, som ønskes.

Jeg kan tilbyde hjælp med opstart, og implementeringsstrategier, uanset branche og størrelse, samt gode samarbejdspartnere og et vidt spændende netværk.

Hvordan siger man goddag, kan du tillade dig at sidde ned, og kommer du med gaver til mødet? Forskellene er mange og risikoen for at fornærme utilsigtet er klart tilstede – hvis du ikke forbereder dig og teamet, der skal afsted og arbejde på et nyt marked og i en ny kultur.

Jeg tilbyder individuelle og team sessions i kulturbrobyggeri, hvordan I skal forberede jer og helt konkrete do’s and don’ts i det pågældende land. En aftale i mange lande i Afrika kan gå i vasken, inden I overhovedet har mødtes, og risikoen for at komme skævt fra start er høj, hvis I ikke forbereder jer. Og meget vigtigt er det at indse, at Afrika ikke er ét land, men en verdensdel, der består af 54 selvstændige stater, 8 territorier og 2 stater med begrænset eller manglende international anerkendelse. 3 stater er monakier; resten er republikker. Dette gør behovet for forberedelse endnu mere markant, og yderst afgørende for, om I lykkes eller ej.

priser på hr opgaver

Pris og varighed varierer alt efter størrelsen og omfanget af opgaven, så lad os tage et opstartsmøde og fastlægge en strategi

Pris for opstartsmøde á to timer: kr. 1.750,- inkl. moms