Rekrutter og fasthold de rigtige kandidater
Grundstenen i en god rekruttering er det enkelte menneske. Men hvordan tiltrækker og fastholder man som virksomhed de rigtige kandidater?
En fejlrekruttering kan koste jer dyrt – helt op til kr. 500.000, – på funktionærniveau. Og hvis bundlinjen og mistet tid ikke er afskrækkende nok, så tænk på, hvad en fejlrekruttering kan have af konsekvenser, hvis det påvirker arbejdsmiljøet med dalende produktivitet for de andre ansatte i afdelingen og en mistet tillid til ledelsen.
Én forkert ansættelse er nok til at smitte de andre medarbejdere med en negativ attitude og dårligt engagement, som ender i uhensigtsmæssig performance. Faktisk tager det kun én forkert medarbejder at påvirke et godt team og forvandle det til et dårligt team.
Nye tendenser på arbejdsmarkedet
Hvordan tiltrækker I så de rigtige kandidater? Til dette foredrag giver vi inspiration og indspark, bakket op af opdaterede trends og tendenser på arbejdsmarkedet og på rekrutteringsområdet.
Jeg fortæller jer om …
- de kandidater, der er på arbejdsmarkedet
- hvad de tiltrækkes af
- hvor kandidaterne findes
- hvad jeres top-rekrutteringsressourcer er
- hvordan I går fra reaktion til pro-aktion
- hvordan I kan hyre for attitude og træne til skills
Effektive værktøjer til rekruttering
Hertil kommer jeg med en værktøjskasse, skabt med over 17 års kombineret erfaring med international og national rekruttering.
Jeg giver jer tips og tricks til hele rekrutteringsprocessen om …
- den gode jobannonce
- videoannoncering
- at arbejde med CSR i rekruttering
- hvordan I kan arbejde med kompetencebaseret rekruttering, der beviseligt skaber op til 70 procent match-sikkerhed.
I får inspiration til, hvordan I laver en god onboarding for jeres nye kolleger og ikke mindst, hvordan I fastholder dem.
Det får I med hjem
- I får en forståelse for, hvordan kandidaterne tænker, og hvor I finder dem
- I ved, hvordan I bedst kan tiltrække dygtige kandidater
- I ved, hvordan I kan sammensætte en optimal rekrutteringsproces
- I har en god idé om, hvordan I efterfølgende skaber en god base for de nye kolleger og kan fastholde dem – lidt længere.
Foredraget er for alle typer virksomheder, private som offentlige. Størrelse og branche er underordnet, da trends og tendenser af kandidater og arbejdsmarked går på tværs, og da det i bund og grund handler om mennesker og generelle træk i forhold til tiltrækning og fastholdelse, kan jeg tilpasse alle mineforedrag.
Udbyg foredraget med ‘hands on’ workshop
Udover foredraget om rekruttering tilbyder jeg en halv- eller heldags workshop, hvor jegsætter fokus på jeres konkrete problemstillinger.
Det laver vi på workshoppen:
- Går dybere ned i emnerne om, hvad god rekruttering er
- Laver rollespil for at arbejde med kendte problemstillinger
- Formulerer eller opdaterer jeres jobannoncer
- Løser aktuelle problemstillinger sammen med jer.
Jeg skræddersyer hver enkelt workshop og tilpasser fokus til det marked, kandidatgruppe, branche eller område, I ønsker inspiration og hjælp til.
Antal deltagere: Mindst 10 deltagere – ingen øvre grænse.
Varighed: Foredraget kan variere 1-2 timer alt afhængig af fokus, og hvad I ønsker vi går i dybden med. Hvis varigheden er 2 timer, skal der lægges en kort pause ind midtvejs.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Pris for foredrag: 10.000, -*
Pris for workshop:
– Halv dag (op til 4 timer): Kr. 30.000, -*
– Hel dag (op til 8 timer): Kr. 40.000, -*
Transport: Hvis arrangementet foregår uden for Storkøbenhavn vil der være transportomkostninger:
– Sjælland uden for Storkøbenhavn: Kr. 800, -*
– Fyn og Trekantområdet: Kr. 2.500, -*
– Resten af landet: Kr. 3.500, -*
* Alle priser er ekskl. moms
Forstå de nye generationer på arbejdsmarkedet
Nye generationer stormer ud på arbejdsmarkedet, mens ældre generationer bliver længere – og det stiller nye krav til fremtidens arbejdsplads. Er I forberedt?
Forskning, undersøgelser og tendenser viser, at arbejdsmarkedet er hastigt under forandring. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft og dermed viden. For første gang er vi fem generationer sammen på arbejdspladsen, og det skaber både en masse udfordringer og mange muligheder.
Så hvordan forbereder vi os på de mange krav og får alle med, samtidig med at vi har fokus på bundlinjen og på arbejdsglæden? Det kigger jeg på nærmere på under foredraget.
Virksomheden er kommet på prøve
De nye generationer stiller nye og andre krav til det at gå på arbejde end de ændre generationer. De unge forventer en mere tilstedeværende ledelse. En årlig udviklingssamtale er slet ikke nok.
De unge vil have løbende feedback og indspark til personlig udvikling igennem hele året. Det skal gerne foregå som øjeblikkelig feedback via sms, Messenger og andre sociale medier. Netop her er de ældre generationer vant til faste statusmøder og har det fint med feedback på mails.
Tidligere var det medarbejderen, der var på prøve, når de startede i et nyt job, men nu er rollerne byttet om: Det er virksomheden, der er på prøve. De unge er kritiske, og det tyder på, at de hurtigt forlader jobbet, hvis deres forventninger og behov ikke bliver mødt.
Bliv klogere på fremtiden
Under foredraget bliver I klogere på fremtidens arbejdsmarked, trends og tendenser.
Forstå de nye generationer og især de sårbarhedsfaktorer, som kan spænde ben for dem og deres kommende arbejdsgivere.
Jeg dykker ned i medarbejderevolutionen og kigger på …
- hvad der går forud for, hvordan de unge ser på deres liv og arbejde samt den flydende barriere mellem arbejde og fritid
- hvorfor det kan skabe udfordringer med medarbejdere, som ikke er digitalt indfødte
- hvordan det rent faktisk kan skabe nye, spændende muligheder for samarbejde og produktion.
Det får I med hjem
- I får inspiration og indspark til, hvordan I kan udnytte de teknologier, der er i gang med at revolutionere arbejdsmarkedet. Her vil vi tage jer med ind i den digitale verden af apps, sociale medier, tele presence, virtual og augmented reality, og hvorfor det er godt, at robotterne kommer.
- I lærer, hvordan I bedst tiltrækker og fastholder de unge. I kæmper om de samme kandidater som jeres konkurrenter, så derfor skal I gøre jer umage.
- I får værktøjer til, hvordan I får flere generationer til at arbejde sammen og udnytte hinandens styrker i stedet for at modarbejde dem.
- I får en bedre forståelse for de unges behov, ønsker og udfordringer. De unge generationer har behov for støtte og hjælp til at entrere på arbejdsmarkedet og lære at begå sig på arbejdspladsen. Den ressource har I allerede. Hør hvordan jeres ældre medarbejdere kan bruge deres kompetencer og viden til at hjælpe de unge. Alt tyder nemlig på, at det samarbejde er vejen frem.
Foredraget er for alle typer virksomheder, private som offentlige. Størrelse og branche er underordnet, da trends og tendenser på arbejdsmarkedet påvirker os alle, og da det i bund og grund handler om mennesker og fælles træk, kan jeg tilpasse alle mine foredrag.
Over 17 års rekrutteringserfaring
Med over 17 års rekrutteringserfaring både herhjemme og internationalt følger jeg de ændringer, som lige nu sker på arbejdsmarkedet, og som har en stor påvirkning på, hvordan I skal rekruttere talenter i fremtiden.
Antal deltagere: Mindst 10 deltagere – ingen øvre grænse
Varighed: 1-2 timer. Hvis varigheden er 2 timer, skal der lægges en kort pause ind midtvejs
Sprog: Dansk eller engelsk
Pris: Kr. 10.000, -*
Transport: Hvis arrangementet foregår uden for Storkøbenhavn vil der være transportomkostninger:
– Sjælland uden for Storkøbenhavn: Kr. 800, -*
– Fyn og Trekantområdet: Kr. 2.500, – *
– Resten af landet: Kr. 3.500, -*
* Alle priser er ekskl. moms
priser
Alle foredrag og workshops kan tilpasses lige netop dit behov – så kontakt mig endelig for en snak